Smagen af Ry

Oplev den unikke limited edition jubilæumsgin med smagen af Ry.

I anledning af Rys 150 års byjubilæum er der lokalproduceret 1000 flasker gin baseret på lokale råvarer. Så forkæl dine gæster, medarbejdere eller blot dig selv med smagen af Ry.

Fremstillingen af ginnen vil tage sit udgangspunkt i en klassisk Dry Gin, men med et særligt lokalt islæt fra lokale afgrøder fra områdets ildsjæle samt vilde urter fra Rys omegn.

Ginnen er udviklet og produceret af Sall Whiskey Distillery, som er et whisky- og gindestilleri beliggende 25 kilometer fra Ry.

Lækkert indhold

Ginnen indeholder traditionelle gin-smagsgivere såsom enebær, korianderfrø, citrusskaller og kvanrod kommer til sin ret – og er naturligvis helt økologisk. Hertil er tilsat håndplukkede urter og planter, som findes i områderne omkring Ry.

Ginnen tappes på 50 cl flasker

Sådan får du fat i den

Ginnen vil kunne købes i de lokale butikker i hele jubilæumsperioden.
Den koster 399,- inkl. moms.

Den eksklusive gin kan forudbestilles via mail til jubilæumssekretariatet på Ry Bibliotek til Lykke.Kvistgaard@skanderborg.dk.