Ry fejrer 150 års jubilæum

2. maj 1871. Det var datoen, hvor Ry fik en station på togstrækningen, hvilket har været meget afgørende for byens udvikling. Derfor blev byens 150 års jubilæum fejret 1-22. maj, og på selve dagen fik vi igen et damplokomotiv igennem byen. Der var desuden  en perlerække af spændende oplevelser i maj, der til sammen hyldede Ry for sin iværksætterånd og skabertrang både i fortiden, nutiden og i initiativer, der peger mod fremtiden.

En perlerække af oplevelser

Jubilæet markeredes i perioden d. 1. til 22. maj med mange forskellige lokale oplevelser i et program, der samler borgere, virksomheder, institutioner og ildsjæle i byen. Der er fx en udstilling i Torvehallen med glimt af byens historie og man kunne komme med på en guidet byvandring.

Til jubilæet er der fremstillet en helt unik jubilæumsgin produceret lokalt og med lokale råvarer, som du har mulighed for at købe i byens butikker. Den er stadig til salg indtil lager haves – den kan findes i flere af byens butikker.

Den nye paraplyorganisation FÆLLES OM RY står bag koordineringen af jubilæumsfejringen. Læs mere om organisationen her.