Begivenheder i Ry – August måned
Søndag d. 1. august
Daydreamers – Havnekoncert kl. 19.30
Bandet består af 4 musikere, der med ærefrygt dykker ned i det nærmest grænseløse hav af folk/rock fra 70´erne. Ærefrygt, fordi Daydreamers med stor respekt fortolker kunstnere som Van Morrisen, Bob Dylan, the Band, Crosby, Stills & Nash, Joni Mitchell m. fl. Med bandets store erfaring og fire stærke vokaler har publikum en dejlig oplevelse i vente.
Onsdag d. 4. august
SaxGroup Århus – Havnekoncert kl. 19.30
SaxGroup Århus´ kendetegn er at spille musik, som publikum genkender. Med 4 saxofoner, bas og trommer spiller gruppen et afvekslende program med musik af Kai Normann Andersen, Wienermusik, Evergreens, the Beatles og lettere jazzmusik. Nyd et flot klangbillede.
Søndag d. 8. august
Maltekspressen – Havnekoncert kl. 19.30
Maltekspressen har i 27 år været medvirkende til at fastholde den danske spillemandstradition. Udgangspunktet er dansk spillemandsmusik suppleret med numre fra Sverige, Grønland og USA – gerne serveret i utraditionelle arrangementer, krydret med anekdoter og muntre, delvis sandfærdige historier, samt sange fra den danske sangskat.
Onsdag d. 11. august – Havnekoncert kl. 19.30
KED’LI
KED´LI består af 5 erfarne musikere med musikalske rødder i rock, pop og jazz. Her optræder de med et swing-/jazzrepertoire krydret med musikalske perler fra den danske sangskat. KED´LI lever bestemt ikke op til deres navn, for kedelige – dét er de bestemt ikke.
Søndag d. 15. august
Skanderborg Brassband – Havnekoncert kl. 19.30
Skanderborg Brassband består af 25 messingblæsere og en 3 mands slagtøjsgruppe. Orkesteret spiller en festlig og fornøjelig koncert for hele familien med en livlig cocktail af pop, swing og klassisk musik tilsat smukke hymner. Dirigent Boris Kertsman vil styre løjerne med sikker hånd.
Skanderborg Brassband hører til de 10 bedste i landet.
Onsdag d. 18. august
Ry Jazzværk – Havnekoncert kl. 19.30
De kommer sejlende ind, går streetparade, underholder med fællessang og spiller en god gang trad. jazz. Ry Jazzværk har eksisteret i mange år, og det er blevet en tradition, at de på festlig vis afslutter sæsonen for havnekoncerterne.
Fredag d. 27. august
Ry By Night