Begivenheder i Ry – August måned

Søndag d. 1. august

Daydreamers – Havnekoncert kl. 19.30

Bandet består af 4 musikere, der med ærefrygt dykker ned i det nærmest grænseløse hav af folk/rock fra 70´erne. Ærefrygt, fordi Daydreamers med stor respekt fortolker kunstnere som Van Morrisen, Bob Dylan, the Band, Crosby, Stills & Nash, Joni Mitchell m. fl. Med bandets store erfaring og fire stærke vokaler har publikum en dejlig oplevelse i vente.

 

Onsdag d. 4. august

SaxGroup Århus – Havnekoncert kl. 19.30

SaxGroup Århus´ kendetegn er at spille musik, som publikum genkender. Med 4 saxofoner, bas og trommer spiller gruppen et afvekslende program med musik af Kai Normann Andersen, Wienermusik, Evergreens, the Beatles og lettere jazzmusik. Nyd et flot klangbillede.

 

Søndag d. 8. august

Maltekspressen – Havnekoncert kl. 19.30

Maltekspressen har i 27 år været medvirkende til at fastholde den danske spillemandstradition. Udgangspunktet er dansk spillemandsmusik suppleret med numre fra Sverige, Grønland og USA – gerne serveret i utraditionelle arrangementer, krydret med anekdoter og muntre, delvis sandfærdige historier, samt sange fra den danske sangskat.

 

Onsdag d. 11. august – Havnekoncert kl. 19.30

KED’LI

KED´LI består af 5 erfarne musikere med musikalske rødder i rock, pop og jazz. Her optræder de med et swing-/jazzrepertoire krydret med musikalske perler fra den danske sangskat. KED´LI lever bestemt ikke op til deres navn, for kedelige – dét er de bestemt ikke.

 

Søndag d. 15. august

Skanderborg Brassband – Havnekoncert kl. 19.30

Skanderborg Brassband består af 25 messingblæsere og en 3 mands slagtøjsgruppe. Orkesteret spiller en festlig og fornøjelig koncert for hele familien med en livlig cocktail af pop, swing og klassisk musik tilsat smukke hymner. Dirigent Boris Kertsman vil styre løjerne med sikker hånd.
Skanderborg Brassband hører til de 10 bedste i landet.

 

Onsdag d. 18. august

Ry Jazzværk – Havnekoncert kl. 19.30

De kommer sejlende ind, går streetparade, underholder med fællessang og spiller en god gang trad. jazz. Ry Jazzværk har eksisteret i mange år, og det er blevet en tradition, at de på festlig vis afslutter sæsonen for havnekoncerterne.

 

Fredag d. 27. august

Ry By Night 

Begivenheder i Ry – Juli måned

Søndag d. 4. juli

Plug´n Play – Havnekoncert kl. 19.30

Et akustisk og humoristisk band, der med stor udstråling og energi leverer varen.
De fem giver sig i kast med bl.a. Nancy Sinatra, Bruce Springsteen, Michael Jackson og mange fler. Publikum får svært ved at sidde stille.

 

Onsdag d. 7. juli

Banjo Kaj og Jazzvenner – Havnekoncert kl. 19.30

Et sammenrend af garvede jazzvenner, der ikke kan få nok af den muntre leg, det er at spille trad. jazz. Bandet har optrådt i Støvring-, Odder-, Vojens- og Engesvang jazzklubber og mange andre steder.

 

Søndag d. 11. juli

Gl. Rye Optimisterne – Havnekoncert kl. 19.30

De har spillet folkemusik sammen i over 25 år! 5 glade amatører, der har en munter tilgang til musikken, som består af blandede musikgenrer, spillemandsmusik, viser, danske, svenske og irske folkemelodier. Hvem kender ikke Jeg er sigøjner bare for at nævne et af deres mange populære numre.

 

Onsdag d. 14. juli

Kvintetten – Havnekoncert kl. 19.30

Kvintetten er et sammenrend af rutinerede midtjyske musikere med kærlighed for den gode melodi.
Stilen er Country-Rock and Roll, som mange kender fra Johnny Cash, Tanja Rosannes, Creedence Clearwater, Willie Nelson, Eric Clapton og mange andre store kunstnere.
Kort sagt, der er gang i den, når Kvintetten spiller op.

 

Søndag d. 18. juli

Mindst 4 – Havnekoncert kl. 19.30

Folkemusikgruppen Mindst 4 har rødder i Ålborgområdet helt tilbage fra 1981. Repertoiret var oprindeligt dansk spillemandsmusik. Tilløb af svenske Agneta på violin er årsag til, at orkestret har en særlig nordisk klang, der skinner igennem i mange numre. I dag folkemusik i bred forstand, hvor trad. skotske og irske sange/melodier veksler med gamle danske og svenske folkemelodier.

 

Onsdag d. 21. juli

Trækfuglene – Havnekoncert kl. 19.30

Trækfuglene er en harmonikatrio med base i Djursland. Gruppen har eksisteret i 14 år og har specialiseret sig i melodier fra Norden, Tyskland og Irland. Trækfuglene er især kendt for deres fællessang med forsanger à la giro 413.

 

Lørdag d. 24. juli

Sommerlørdag – Torvehallen kl. 9.00

Et samarbejde mellem Ry City og Lions, som afholder sommerlørdag d. 24. juli.
Gratis morgenmad og Banko med masser af gevinster.

 

Søndag d. 25. juli

Erikson & Mogensen – Havnekoncert kl. 19.30

En koncert med duoen Erikson & Mogensen vil være som en vandring på Memory Lane med en vifte af forskellige stilarter, spændende over rock, jazz, rhythm and blues, folk, latin og pop.
Desuden er der instrumentalnumre på programmet, som publikum også kan glæde sig til.

 

Onsdag d. 28. juli

Sange fra Nord – Havnekoncert kl. 19.30

Sange fra Nord er et projekt, som har været undervejs i nogle år.
Lisbeth Sangill, sang og Henrik Birk Aaboe, klaver har sammensat et program af dejlige sange fra de nordiske lande, både traditionelle og populærsange. En yndig og frydefuld sommertid, dansevise og månestrålen er eksempler fra repertoiret.

Begivenheder i Ry – Juni måned

Søndag d. 20. juni

Harmoniorkesteret TONICA og MONICA – Havnekoncert kl. 19.30

Havnekoncerterne tager hul på sæsonen med et længe savnet gensyn med Harmoniorkesteret TONICA og Mona Britt Nykjær, der med sin smukke stemme og orkesterets flotte klangbillede løfter publikums oplevelse op på et højt niveau.
TONICA optræder med et meget afvekslende program, startende med en forrygende galop over kompositioner af Andrew Lloyd Webber til folkelig musik fra Tjekkiet, Irland og Danmark.

 

Onsdag d. 23. juni

Skt. Hansaften – Havnekoncert kl. 19.30

Arrangement på Skimminghøj såfremt coronaen tillader det, og derfor ingen havnekoncert i musikpavillonen denne aften.

 

Lørdag d. 26. juni kl. 11.00 – 13.00

Cirkus på Bytorvet

I verdens måske mindste cirkus kan børn og voksne opleve en rigtig hyggelig og sjov cirkusteaterforestilling.
Det lille cirkustelt står klar. Publikum venter spændt. I teltet ligger Klovnen Minimus og snorker.
Han er også cirkusdirektør – og han er frygtelig ked af det. Alle artisterne er rejst fordi pengekassen er tom. Enden er nær, men så får klovnen en god idé. Der kommer mange børn med på scenen. De optræder som akrobater, linedanserinder, jonglører – og en er verdens stærkeste dreng.

 

Lørdag d. 26. juni kl. 12.00 – 14.00

Spiller Gnistens unge i Torvehallen Ry

Vi spiller blandt andet numre af Bruno Mars, Stevie Wonder og flere andre, så kom og vær med, lyder opfordringen fra Gnistens Unge.

På lørdag kan du høre Anton Vind – piano, Victor Lundsgaard – vocal, guitar, synthesizer, Bjørg Møller Abildtrup – vocal, bas og Mads Brunsbjerg Christensen – vocal, guitar og Jens Madsen – tromme.

 

Søndag d. 27. juni

Sunday Mornin´Jazzband – Havnekoncert kl. 19.30

Vi spiller blandt andet numre af Bruno Mars, Stevie Wonder og fl ere andre, så kom og vær med, lyder opfordringen fra Gnistens Unge. På lørdag kan du høre Anton Vind – piano, Victor Lundsgaard – vocal, guitar, synthesizer, Bjørg Møller Abildtrup – vocal, bas og Mads Brunsbjerg Christensen – vocal, guitar og Jens Madsen – tromme.

 

Onsdag d. 30. juni

Postmodern Bluesband – Havnekoncert kl. 19.30

5 musikere, der forstår at kræse for den gode melodi. Sanger, guitar- og mundharpesoli gør musikken til en fodvippende og dansevenlig postmoderne BLUES. En stor bluesaften er i vente.